Garanti og vilkår for udvidet 5-års Garanti - Tilkøb af udvidet garanti.


Ved køb af udvalgte produkter på Highcharge.dk er det muligt at tilkøbe en udvidet 5-års garanti. 

Tilkøbet skal ske samtidig med købet af det pågældende produkt og fremgår af din ordrebekræftelse og faktura. 
Prisen for den udvidede garanti oplyses i forbindelse med bestillingen. 

Garantiperiode og dækning
Den udvidede garanti forlænger den standardmæssige reklamationsret/fabrikationsgaranti, så den samlet gælder i 5 år fra købsdatoen. Garantien dækker fabrikations- og materialefejl, der opstår under normalt og foreskrevet brug. Den udvidede garanti følger produktets serienummer og kan ikke overdrages til andre. 

Forudsætninger for gyldighed for at den udvidede 5-års garanti er gældende, stilles følgende krav: 
Produktet skal være installeret af en autoriseret elinstallatør i overensstemmelse med gældende lovgivning og produktets manual.

Dokumentation for professionel installation (f.eks. el-attest eller faktura fra installatør) skal kunne fremvises ved en evt. garantisag.

Produktet må ikke have været udsat for uautoriseret indgreb, fejlbetjening, hærværk eller skader forårsaget af ydre påvirkninger (f.eks. lynnedslag eller overspænding i nettet).


Den udvidede garanti dækker ikke: 
Normalt slid og slitage. 
Kosmetiske skader (f.eks. ridser eller falmning af farve), der ikke påvirker produktets funktion. 
Forbrugsdele og udskiftelige komponenter, medmindre fejlen skyldes en fabrikationsfejl. 
Fejl opstået som følge af manglende vedligeholdelse eller misbrug. 

Håndtering af garantisager:
Opstår der en fejl inden for den 5-årige periode, skal du kontakte Highcharge kundeservice på info@highcharge.dk.
Sørg for at notere dit ordrenummer klar. Highcharge afgør i samarbejde med producenten, om produktet skal repareres, ombyttes eller hvad der skal ske. Udgifter til af- og påmontering af produktet er som udgangspunkt ikke dækket af garantien, medmindre andet er særskilt aftalt.